Det er med blandede følelser, at vi d. 10/10 2018 har taget beslutningen om at sætte Zimbabwe på pause, og hermed indstille udsendelser fra RAV. Situationen i landet er ikke positiv, og den er under stadig udvikling.

Vi har været i dialog med vores forsikring, omkring situationen i Zimbabwe og udsendelserne. Konklusionen på det er blevet, at der ikke anbefales indrejse i Zimbabwe på nuværende tidspunkt, simpelthen fordi der er faktorer i landet, som kan vanskeliggøre og omend umuliggøre væsentlige og vigtige tiltag.

Sikkerheden spiller en altafgørende rolle, når vi sender folk ud på egen hånd med RAV. Derfor lytter vi meget til de folk, som både rådgiver og sender os anbefalinger.

Vi tager på førstkommende bestyrelsesmøde situationen op til overvejelse igen og vurderer vores fremtidige engagement i landet, da vi nu for anden gang på 2 år bliver nødsaget til at aflyse hold.

Holdet, som er i Zimbabwe på nuværende tidspunkt er allerede på vej hjem, så der har ikke været nødvendigt at foretage evakueringer, da de befinder sig i sikre områder.