Projekbeskrivelse

Førstehjælp til lokalbefolkningen i Bignona

Projektet, som her skitseres er opstået på baggrund af, et igangværende Ambulanceprojekt i samme lokalområde. Og som vil bidrage til synergien af den samlede indsats i området. Projektet har fået råd og vejledning fra CISU (projektrådgivningen i Aarhus), som har bidraget med viden til tanken om projektet og hvor vi også kan ansøge om midler til dele af gennemførelsen.

Senegal er på Mellemfolkelig Samvirkes liste over doneringsberettigede lande (BNI listen).

Projektets formål er at udbrede kendskabet til Førstehjælp, på sigt få skabt strukturer til uddannelse af førstehjælpere, som forestås af lokale instruktører. Den større viden om førstehjælp, skal gerne medføre bedre outcome, efter skader og sygdom. Samt et bedre kendskab til hygiejne, og generelt større interesse i sundhedsfaglige spørgsmål.

Projektet foregår i samarbejde med Karambenor Danmark, der har stor erfaring i landet med hensyn til kontakter, samarbejde med relevante myndigheder og logistik. Karambenor er lokalt forankret i civilsamfundet ved ASSEAD; (senegalesisk forening for sundhed, uddannelse, landbrug og udvikling).

Formål

  • At hjælpe civilsamfundet omkring og i byen Bignona, til bedre forståelse for vigtigheden af, at en tidlig relevant hjælp, kan have en positiv virkning på ”Outcome”, efter skader og visse svære medicinske tilstande.
  • Projektet er efter ”hjælp på vejen til selvhjælpsprincippet”.
  • At uddanne et korps af førstehjælpsinstruktører.
  • Projektet gennemføres i tæt dialog og samarbejde med Karambenor Danmark samt ASSEAD. Det er ASSEAD der kommer til at stå for civilsamfundets del af udførslen ved projektet i lokalområdet. ASSEAD er således den direkte samarbejdspartner i forhold til sundhedsudvalget i Bignona.

Mål

  • At gennemfører førstehjælpsundervisning i lokalområdet.
  • At gennemfører uddannelse af lokale instruktører. Både med uddannelse i lokalområdet men også via udveksling til instruktøruddannelse i Danmark.
  • At skabe lokale strukturer, så kendskabet til førstehjælp øges, men også så de der er uddannede, får deres viden repeteret og opdateret.
    At skabe sammenhæng og synergi i den præhospitale sektor med det sideløbende projekt Ambulance.
  • Inden opstart udsendes rekognosceringshold, der skal afdække aktuelle forhold i det tiltænkte område.

Landet Senegal

Senegal er et land i Vestafrika. Grænselandene er Mauritanien, Mali, Guinea, Guinea-Bissau, og Gambia.

Senegal, i føderation med Mali, blev selvstændigt fra Frankrig 4. april 1960. Senegal blev en selvstændig stat 20. august 1960. BNP total 20.560 mia USD. Valuta CFA-Franc. Politisk er det et tokammersystem (flerpartistyre) med en præsident valgt for 5 år gangen. Seneste demokratiske valg var i marts 2012.

Sundhedsstrukturens sammensætning i landet

Det er staten, der har det overordnede ansvar for alle sygehuse, sundhedsdistrikter og landsbyklinikker. Dermed også for hospitalet i Ziguinchor og sundhedscentret i Bignona. Det vil sige at hvert sygehus og sundhedsdistrikt får allokeret et driftsbudget. Landsbyklinikkernes drift er lokalstyret, da disse ofte kun har en sundhedsassistent, som aflønnes af distriktssundhedscenterets driftsbudget.

Det tætteste sygehus til sundhedsdistriktet i Bignona, er regionshospitalet i Ziguinchor, som er regionshovedstad.

Sikkerhedsvurdering

Udenrigsministeriet har ingen anmærkninger I rejsevejledning til Senegal.
Karambenor har trygt kunnet arbejde i området sammen med øvrige organisationer med stor opbakning fra stat, kommune samt lokalbefolkning.

Ifølge den danske konsul Jørgen Holck, er der dog sporadiske uroligheder i Casamance provinsen, hvor sidste træfning mellem regeringsstyrker og løsrivelsesrebeller fandt sted i januar 2012. Rejsehåndbøger gør også opmærksom på disse handlinger men fraråder dog kun færdsel i mørke og færdsel i området uden guide.

Forberedelse

  • Holdleder/koordinator fra RAV. Supervisor Carsten Kastbjerg Madsen. 21686343
  • Rådgivning fra CISU (Projektrådgivningen i Aarhus).
  • Samarbejdsaftale med Karambenor og ASSEAD. Underskrevet 1. april 2012.
  • Koordinator deltager i rekognosceringen primo juli 2012 med henblik på interessentanalyse og kontekstanalyse.
  • Ansøge fonde, firmaer og lokale foreninger om økonomisk støtte.
  • Udarbejdelse af uddannelsesplan.
  • Undersøge muligheder for instruktør uddannelse i Danmark (intern/ekstern)
  • Udvælgelse af personale fra RAV uddannelsesholdene á 14 dage.
  • Kontrol af Sikkerhed, vaccinationer og forsikringer.
  • Briefing og status inden afgang.
  • Forum på redder nettet og på hjemmesiden.

Gennemførelse

  • Der rekognosceres i god tid inden projektopstart med henblik på at afdække eventuelle uforudsete komplikationer.
  • Udsendelsesholdene udsendes á 14 dage og skal undervise de interesserede samt rekruttere mulige instruktører. Således at disse bliver fortrolige med konceptet førstehjælp.
  • Ildsjæle og kompetente instruktør-emner spottes med henblik på udveksling til selve instruktør uddannelsen i Danmark (4-5 personer).

Vedligeholdelse

  • Uddannelsesmæssigt at vedligeholde og udvikle faglige færdigheder i løbet af perioden. Eventuelt udpeges en ansvarlig (instruktøremne) til at være ”tovholder” således denne kan iværksætte repetition/øvelser efter behov via ”Hjælp til selvhjælp”.

Evaluering

  • Når projektet er iværksat er det vigtigt at alle de involverede har et fælles forum på nettet, hvor de kan beskrive ”den røde tråd” og at alle således har ansvar for at følge med i projektet. Her er der på reddernettet og www.redderafverden.dk opstartet forum.
  • Når man er udsendt forpligter man sig til at yde en særlig indsats i projektet, som fx at skrive om sin udsendelse i det omfang det er muligt. Endvidere at afholde foredrag med videre ligesom man forventes at bidrage med sine erfaringer ved besøg fra udviklingslandet og hertil landet.
  • Holdleder/koordinatoren er ansvarlig for projektet overfor samarbejdspartnerne, donorerne og RAVs bestyrelse.
  • Indholdet i evalueringsforummet kan fx indeholde:
    1. Egensikring.
    2. Farlige forhold.
    3. Adfærd i landet og på lokaliteten ”Code of conduct” for RAV udsendte.
    4. Særlige forhold fx religion og lokale skikke.
    5. Behov og mangler, gode råd og vejledning til de næste hold.
    6. Uddannelsesmæssig status, uddannelseshjælpemidler og nyt.
    7. Vedligeholdsmæssig status, kører projektet eller hvad mangles.
    8. Kontakter og forhold ved nødsituationer.

Dokumenter

Der er ingen tilgængelige dokumenter.

NØGLEPERSONER

VAKANT
VAKANTProjektansvarlig
Den projektansvarlige har den daglige ledelse af projektet og refererer direkte til projektlederen,
Positionen er for tiden vakant.
DENNIS KRON PEDERSEN
DENNIS KRON PEDERSENProjektleder
Projektlederen har det overordnede ansvar for projektet og har plads i projektudvalget.
Facebook Messenger
EJNAR KORSGAARD NIELSEN
EJNAR KORSGAARD NIELSENProjektudvalgsformand
Projektudvalgsformanden har det overordnede ansvar for alle projekter i Redder Af Verden.
Facebook Messenger

Modtag de seneste nyheder fra Redder Af Verden

Du kan naturligvis altid afmelde dig igen.